Vi har brugt Åstrup Murer & Beton i forbindelse med renoveringen af vores 115 år gamle hus. Helt fra projektets start har Carsten Madsen set vores behov og gennemført arbejdet håndværksmæssigt upåklageligt og til aftalt tid.
Vi har haft en uformel, åben og ærlig dialog. Carsten Madsen, og søn, har også givet gode råd til bygherre undervejs i forløbet. Kommunikationen med de øvrige håndværkere har ligeledes fungeret gnidningsfrit, og vi sidder tilbage med et indtryk af, at hver faggruppe har taget over, og justeret ind efter hinanden.
På baggrund af ovenstående erfaringer, medgiver vi hermed Åstrup Murer & Beton de allerfineste anbefalinger.
Med venlig hilsen
Michala og Jesper Bruun-Givskud